Lav din egen pinata

Det kan være sjovt at lave en pinata sammen med børnene, bare for at kunne smadre den bagefter. Den kan dog også bruges til pynt.

Men begynd i god tid, idet det tager lidt tid at lave den.


Det skal du bruge:

Avispapir, revet i strimler

Mel

Vand

Ballon

Snor

Tildækket bord
Sæt 3-5 kopper vand i en gryde, alt efter hvor tyk pastaen skal være, og tænd for varmen. Før det koger, tilsæt ¼ – 1 kop mel under konstant omrøring for at undgå at det klumper. Det kan være fint at sigte melen før den blandes i vandet for at undgå yderligere klumper. Fortsæt med at røre indtil det koger. Fjern gryden af komfuret og lad pastaen afkøle.

Når pastaen er bleven kold kan den være lidt geleagtig, som er helt fint.

Riv masser af avispapir i strimler

Pust en ballon op som kan bruges til formningen af pinataen. Sæt film i en skål og stil ballonen i skålen for at holde den oprejst og på plads.

Dæk dit arbejdsområde og dig selv, idet dette sviner en del.

Hav pastaen klar.


Formning af pinataen

Dyp avispapir i pastaen og sæt på ballonen. Kør avisstrimlen langs kanten af skålen for at fjerne overskydende pasta. Strimlen skal være helt dækket men ikke helt smørt ind i pasta.

Dæk hele ballonen til og sæt strimler på kryds og tværs for bedre struktur og styrke.

Efterlad en åbning nederst på ballonen så du kan tilsætte indholdet i pinataen. Hvis dette glemmes kan der altid klippes et hul i pinataen. Sæt evt. ekstra strimler omkring åbningen så den kan holde til at hænge i snor.

Lad den tørre et tørt sted, i mindst 18 – 24 timer.

Jo flere lag jo stærkere bliver den og kan holde til flere slag. Derfor kan du tilføje ekstra lag på, efter den tørrer, og gentage processen.

Når du er færdig med at tilføje lag og den er tør kan du prikke hul på ballonen og tage den ud.

Prik 4 huller nær åbningen, dog ikke for tæt på kanten, sæt en kraftig snor igennem og saml i en kraftig knude ca. 20 cm ovenfor åbningen. Sørg for at have en passende længde tilovers til ophægning, eller bind en ny snor når den skal hænges op.


Pynt og dekorer pinataen

Mal pinataen med akryl maling og/eller pynt med silkepapir. Hvad som helst der kan bruges til at pynte. Kun fantasien sætter grænser og du kan få lidt inspiration her nedenfor.

Når du har sat fyld i pinataen kan du lukke den helt med tape og derefter dække tapen med avispapir dyppet i melblanding. For at den ser pæn ud hele vejen igennem, kan du male/pynte toppen så den er i stil med resten af pinataen.

Fyld pinataen

Sæt fyld i pinataen der passer til den aldersgruppe der skal slå på pinataen. For at undgå konflikter og skuffede børn er det en god ide at sætte godterierne i en pose pr. barn. Evt. med navn på hvis indholdet er personaliseret til hver deltager.

Udover slik eller mad kan posen indeholde små legesager til børn, som f.eks. ringe til pigerne eller dinosaurer til drengene. Her er det også fantasien der sætter grænser. Pinataer kan også bruges til en skattejagt til piratfesten, hvor den kan fyldes med guldmønter og smykker, som piraterne har til opgave at finde frem til.